ORDENS- OG LOGELIVETS  FUNDAMENT

TUTOR ORDENENS
LOGER

TUTOR ORDENENS
FORMÅL

TUTOR ORDENENS
GRADER
 

TUTOR ORDENENS
MEDLEMS
BETINGELSER

OPTAGELSES
ANSØGNING

TUTOR ORDENENS FORMÅL 
HVAD ER FORMÅLET ?

Tutor Ordenen blev indstiftet som en nyskabelse inden for Ordensvæsenet af erfarne medlemmer fra andre Ordener. Formålet var at bevare og videreudvikle klassiske kvaliteter og traditioner samtidig med, at Ordenens struktur, drift og ledelse var realistisk tilpasset vor egen samtid. Som konsekvens heraf oprettedes en kvindelinie fuldt ligestillet med mandslinien og således, at også kvinder kan opnå topposter i ledelsen. 

Hovedformålet for Tutor Ordenen er på langt sigt at forbedre verden og på kortere sigt at udvikle det enkelte logemedlem. Derfor lægges der i logearbejdet vægt på etisk, humanitær og filantropisk virksomhed.

Vor opgave er også at være et fristed og samlingssted, hvor medlemmerne mødes og ved fælles indsats både indadtil og udadtil udvikler forståelse og tolerance til gavn for sig selv og andre. Kammeratskabet dyrkes med ligesindede på tværs af hverdagens skel. Her kan du gennem fællesskab og venskab opbygge et tæt netværk og få nye og andre venner, end du før har haft.  

Tutor Ordenen har hverken et politisk eller et religiøst sigte. Vi betragter disse forhold som private.